Mads Qwist

mads_stor.jpg

Mads evner at tale direkte til og med det specifikke publikum, han står overfor, uanset om det er ledere i Microsoft og Codan, akademikere i kommunen eller en gruppe håndværkere.

Mads lægger vægt på at inspirere med konkret viden, der kan omsættes til praksis for det enkelte menneske og den enkelte organisation. Mange professorer og psykologer kan sikkert formidle den samme viden, men Mads leverer samtidig værktøjerne, der gør det muligt at implementere denne læring ude i ’virkeligheden’.

Mads begyndte sin karriere hos Bang & Olufsen og Mærsk Data, herefter var han direktør for et venturedrevet IT-selskab, inden han som iværksætter var med til at etablere flere virksomheder fra bunden.

Derfor ved Mads, hvad der driver mennesker og giver dem modet til at turde mere. Han ved, hvordan man skaber resultater og ikke mindst, hvordan man strukturerer sin tilgang, så det ikke bare ender med flotte ord og store idéer, men rent faktisk munder ud i konkrete resultater.

Mads kan begejstre et publikum, fordi han involverer sine tilhørere og ikke er bange for at bruge sig selv. Dette gør Mads Qwist til en fantastisk foredragsholder, der har modet til at udfordre og inspirere.

Foredrag med Mads

  • Udnyt jeres styrker
  • Sådan styrker I arbejdsglæden
  • Få succes med samarbejde
  • Farvel til stress
  • Social kapital i praksis